Skip to main content Search Basket

Standardisering baner vejen for øget værdi i Arkitema

Byggeri

Arkitema er en af Nordens største arkitektvirksomheder med ca. 550 medarbejdere. Fokusset på at være digitale er enormt i en branche, hvor økonomi og effektivitet spiller en afgørende rolle for at være succesfuld. I casen her får du indsigt i, hvordan standardisering baner vejen for øget værdi i Arkitema.

 

Udfordring

Hvordan arbejder Arkitema med standardisering; at integrere metoder og strukturer, som øger effektiviteten og skaber sammenhæng ved hjælp af digitale løsninger?

Løsning

Med NTI CONNECT samler Arkitema data fra alle byggeriets faser på én platform. Det sikrer, at data bliver standardiseret – at data får et ”fælles sprog”.

Resultat

Standardisering understøttet af bl.a. NTI CONNECT har i Arkitema haft en positiv indflydelse på effektivitet, kvalitet – og i særdeleshed økonomi.

 

Mød Marianne Friis fra arkitektvirksomheden Arkitema.  

Som Digital Development Director er hendes vigtigste fokus at realisere Arkitemas fulde digitale potentiale i en branche, hvor teknologi har alle muligheder for at skabe mere effektive og økonomisk stærke byggeprojekter.  

Men byggebranchen er en kompleks størrelse – på mange områder! Projekter råder over mange aktører med individuelle behov, et virvar af data og håndtering heraf samt tårnhøje krav og lovgivningsmæssige aspekter. Og så er der hele spørgsmålet om bæredygtighed. Det er udfordringer, der forudsætter en standardiseret tilgang til byggeriet

 

Om Marianne Friis

Marianne Friis har været ansat i Arkitema siden 2016, som frontløber til at sikre den digitale udvikling. Udover hendes rolle i Arkitema er hun også formand for foreningen BIM AARHUS, som er et fagligt og socialt frirum med det formål at give medlemmer ny viden om bl.a. BIM. Samtidig har hun også en aktiv rolle i BIM7AA med fokus på at udvikle og løbende optimere fælles BIM-værktøjer, -metoder og -processer for at styrke det tværfaglige samarbejde.

I dag kan vi ikke levere et projekt, hvis vi ikke er digitale. Produktivitet og økonomi spiller ind i alt, hvad vi gør. Derfor er det en forudsætning, at vi standardiserer for at være succesfulde; at vi har metoder og strukturer, som øger effektiviteten og skaber sammenhæng. Det omhandler at have digitale løsninger, der understøtter os i vores arbejde, så vi bl.a. kan samle data og information på byggeprojekter – ét sted,” fortæller Marianne.

Sådan opnår Arkitema struktur og sammenhæng på tværs

Udviklingen buldrer derudaf – i Arkitema. Fokusset på at arbejde digitalt er enormt. Og det er en beslutning, der er dybt forankret i ledelsen; ikke kun i den øvrige organisation. Og netop ledelsens opbakning er grunden til, at det er muligt at sætte fuld speed på digitalisering og BIM.

 

Arkitema: ”People in Architecture”

Arkitema er en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 550 medarbejdere fordelt i hele Norden. Arkitema tegner og opfører byggerier for at skabe de bedste arkitektoniske rammer for mennesker. Du kan læse mere om Arkitema her.   

Ledelsen sætter retningen for Arkitema, allokerer budgetter og er frontfigurer, når det kommer til at vise vejen frem. Det betyder alt, at de er dedikerede til at vise vigtigheden af, at fremtiden er digital.”

Med NTI CONNECT samler Arkitema data fra alle byggeriets faser på én platform. Udover, at det sikrer standardisering af data – at data får et ”fælles sprog” – er NTI CONNECT også medvirkende til at gøre det enkelt og effektivt at møde de stigende krav til digitalisering i byggeprojekter.   

Og med et katalog på 1611 bygningsdele (families) har Arkitema især draget stor fordel af produktet PARTS i NTI CONNECT-platformen, som også tæller de to andre produkter SPECS og VIEW.

Billederne er venligst udlånt af Arkitema.

 

De 3 produkter i NTI CONNECT: 

SPECS: Beskrivelsesværktøj, som du kan benytte til at skabe beskrivelser, der knytter sig til byggeriet.

PARTS: Database til at styre din virksomheds bygningsdele et samlet sted.

VIEW: Produkt, som gør det muligt at se modeller og tegninger direkte i en browser.

Du kan danne dig et overblik over hele NTI CONNECT-platformen her.

 

 

 

Som Revit-brugere er det en fordel, at vi nemt kan finde en bygningsdel og generelt få overblik over vores bygningsdele i 3D-bygningsmodellen. Det er muligt med Building Part Browseren, som er let at benytte direkte i Revit i modelleringsarbejdet.”

Og netop det faktum, at det er let og ligetil har været en væsentlig parameter i valg af digital løsning hos Arkitema, hvor holdningen er klar: ”Vi skal ikke leve for softwaret. Softwaret skal leve for os.”    

Vi er meget bevidste om vores brugere i Arkitema. Hvilke medarbejdere skal benytte softwaret? Hvad har de behov for? Softwaret skal være brugervenligt og en hjælp til at skabe et byggeprojekt – understøtte hele denne proces. Derudover er det vigtigt, at teknologi mindsker den kompleksitet vi overordnet set oplever i branchen og skaber tydelig værdi, så vi reducerer repeterende arbejdsgange og i stedet øger effektiviteten, så vi når vores mål hurtigere.” 

Skaber standardisering begrænsninger?

Standardisering. At du som virksomhed vurderer, hvilke parametre det er muligt at justere på for at opnå en vis ensartethed og forenkling i løsninger eller produkter – for at højne effektiviteten. Når man standardiserer, kan et argument derfor være, at det begrænser kreativiteten og gør det svært at skabe unikke designs.

”People in Architecture”. Tre ord, der beskriver essensen af Arkitemas projekter. Og hvor der skabes frihed til at kreere æstetiske, intelligente og unikke bygninger, der gør en forskel for mennesker, hvor man ikke tænker i ”one size fits all”. Kreativ udfoldelse i Arkitema er vigtigt. Og det behøver standardisering ikke at hindre. 

 

”Vi har en dygtig konkurrenceafdeling samt skitserende arkitekter i andre afdelinger, og de har frie hænder til at arbejde i andet software end Revit. Er der behov for at lave et print i en 3D-printer, arbejde i en fysisk model eller i andet software, så gør man det. Men vi samler alt i Revit. Udover at vi på den måde sikrer, at vi altid har adgang til opdaterede modeller, skaber det også struktur, overblik og sammenhæng på projekterne. Og det er nødvendigt i fx et konkurrenceudbud at have en struktureret approach samtidig med, at vi har respekt for det kreative.”             

I Arkitema vurderer de konstant, hvordan de dygtiggør sig. Bl.a. ved hjælp af konceptet ”Integrated Design”, hvor der er et vedholdent fokus på at styrke projekterne fra start ved at inkludere specialister og generalister tidligt i byggeprocessen for at minimere fejl.

Når 25% af et projekt er forløbet, er 80% af de prisbærende beslutninger truffet. Derfor er det så vigtigt, vi bl.a. får ingeniørerne involveret tidligere i processen. De kan give værdifulde gode råd samt teste vigtige elementer på projekter. Det er en kæmpe styrke.”

Og netop NTI CONNECT-platformen styrker samarbejdet på tværs af aktørerne i et byggeprojekt. Her er det muligt at kombinere modeller fra forskellige discipliner og se dem sammen direkte i en browser. Data er samlet et sted og gjort tilgængelig for alle. Det styrker kommunikationen, da alle ved, hvor den korrekte data findes, hurtigt kan tilgå den og deraf hurtigere agere og sikre fremdrift i projektet.

 

4 ting din virksomhed kan gøre for at standardisere:
  1. Tænk standardisering ind i alle arbejdsgange. Hvis noget gentager sig fra projekt til projekt, kan det med fordel standardiseres.
  2. Opbyg et katalog med de oftest forekomne bygningsdele (families), der anvendes på projekterne. Det er et rigtigt godt udgangspunkt på projekterne og hæmmer ikke kreativiteten.
  3. Få data samlet i en platform, så alle ved, hvor den rigtige data findes og dermed kan tilgå den på en hurtig og simpel måde. Sådan sparer din virksomhed tid i hverdagen.
  4. Skab sammenhæng på tværs af projektets data, og lad det ikke være en manuel proces, der skal håndteres af den enkelte medarbejder.

 

Derfor betaler standardisering sig

Standardisering understøttet af bl.a. NTI CONNECT har i Arkitema haft en positiv indflydelse på effektivitet, kvalitet – og i særdeleshed økonomi. Men det er ikke kun større virksomheder som Arkitema, der kan opnå økonomiske gevinster ved at standardisere – også i små og mellemstore virksomheder eksisterer der et stort økonomisk potentiale i at ensrette og forenkle metoder til løsninger/produkter, innovation og samarbejde.         

Og netop sidstnævnt, samarbejdet med bygherre, som man i sidste ende skaber et fantastisk byggeri for, er blevet yderligere styrket i Arkitema.

Bygherre oplever også en vis erfaring ved den ensartethed og struktur, vi har i vores digitale workflows. Projektet er jo baseret på nogle krav og ydelser i ydelsesbeskrivelsen. Vores tilgang, understøttet af bl.a. NTI CONNECT, er medvirkende til, at vi med sikkerhed i stemmen kan sige, at vi lever op til det, vi lover bygherre. Det skaber tryghed og tillid igennem hele processen for alle parter. Og sikrer struktur, sammenhæng og kvalitet i både tilbudsmateriale og projekter,” slutter Marianne.        

 

Få en demo og bliv klogere på de 3 produkter i NTI CONNECT-platformen

Du finder mere information om dine muligheder med NTI CONNECT og de 3 produkter – PARTS, SPECS og VIEW – her, hvor du også har mulighed for at få en gratis demo. 

Vil du vide mere om NTI CONNECT?

Kontakt os i dag

Mark Peter Rockall

Divisionsdirektør i Bygdivisionen

+45 44 35 07 57