Skip to main content Search Basket

1970 - 1980

1970’erne; en periode med mange begivenhedsrige øjeblikke i NTI’s historie. Et 25-års jubilæum. En tid, hvor Corona er et tegnebord, ikke en pandemi. En oliekrise, som viser sig at sende chokbølger igennem det danske lande – og i NTI. Og et årti, hvor vi første gang støder på ordet CAD. 

 

 

1970-1980. En skelsættende periode i Danmark på mange måder. Et årti med mange minder – økonomiske, politiske, samfundsmæssige og kulturelle.   

Danmark træder ind i EF. Parcelhuse med carport og vinkelstue pryder de danske villavejeKvinderne kommer i stigende grad på arbejdsmarkedet. Vi lytter til Giro 413. Og Olsen Banden, Huset på Christianshavn og Matador hitter i TV’et. Roskilde Festival opstår i det danske sommerland. Og Margrethe overtager tronen fra sin far.  

Starten af 70’erne i NTI er også drevet af opsving. I maj 1970 fejrer vi vores 25-års jubilæum i den nye fabrik på Tempovej i Ballerup. Alle sejl er sat til. Borgmesteren deltager, og der er lavet en jubilæumskonkurrence blandt landets ingeniørstuderende: ”Tegn et tegnebord”. Konkurrencen får stor omtale i landets aviser og fagblade. Det er en festdag, hvor vi får statueret os som ”Nordens eneste virksomhed af sin art med stor eksport.   

De tre T’er: Tecmaster, Tempo, Tempolux – og Corona på tegnestuerne 

starten af 1970’erne sker der også mærkbare ændringer i varesortimentet, som nu også inkluderer tegnemaskiner fra Italien og tegneborde fra Belgien og Frankrig. ”For ingen skal gå forgæves til NTI for at få deres ønsker om tegneudstyr opfyldt.”    

 

Men også produktudviklingen på fabrikken i Ballerup tager fart. En ny NTI-løbevognstegnemaskine bliver døbt Tecmaster og nye (tegne)skriveborde med mulighed for at skråtstille tegnepladen bliver lanceret under navnet TempoHer er Tempo som tegnebord. Hvis du vil have det som skrivebord, kan du bare klappe i, lyder en annonce fra start 70’erne. 

Senere kommer tegnebordet Tempolux også til, hvor pladen kan hæves og sænkes og stilles skråt. Alle tre produkter performer flot i markedet. Men det stopper ikke her. Vi udvider også fokus til at inkludere tegnestueinventar. Og det er også perioden, hvor Corona er noget andet end den pandemi, vi forholder os til lige nu – vi lancerer Corona-tegnebordet.      

Men netop som en ny tid med Hans Schultz som eneejer skal tage sin start, begynder uroen at brede sig – langt fra det danske land. En uro, der skal få stor betydning op gennem 70’erne. Men også en uro, hvor medmenneskelighed og solidaritet viser sig som de bedste redskaber til at komme igennem krisetider.    

Oliekrisen rammer 

Oktober 1973. Egypten og Syrien angriber Israel; den femte arabisk-israelske krig udbryder. Og for første gang anvender de arabiske stater olien som et middel til at svække Israel, da de truer med at stoppe olien til de lande, som støtter Israel. Produktionen sættes ned. Der er mindre olie at købe. Priserne firedobles.   

Forbrugsfesten den vi så godt kender fra 1960’erne - er slut og ændrer med et slag danskernes hverdag. Energiforbruget skal ned. Det resulterer i bilfrie søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid. I Danmark udgør olie 90 % af energiforbruget i 1973. Derfor rammer de arabiske landes olieboykot hårdt. Og vi mærker det også i NTI. I et brev til alle medarbejdere, lyder beskeden:

Det chok vores kunder (- og vi selv!) har fået på grund af oliekrisen vil sikkert bevirke en vis tilbageholdenhed med hensyn til traditionelle investeringer.”

Det skal vise sig at holde stik. NTI’s omsætning falder voldsomt.   

For at undgå afskedigelser går både ledelse og medarbejdere ned på en firedages arbejdsuge med tilsvarende lønnedgang på 20 %. Det viser sig at være den rigtige strategi. Allerede i regnskabsåret 1975 præsenterer vi et lille overskud. Oved fælles indsats lykkes det at minimere udgifterne på olie til opvarmning, forbrug af el på fabrikken og meget mere. Det er solidaritet, når det er bedst. Og ledelsen vælger at tilbagebetale halvdelen af lønnedgangen, da utrygheden og krisen bliver afløst af optimisme og flotte tal på bundlinjen.    

 

En ny tid er på vej  

Efter krisen er der nyt håb. En ny tid venter. En tid, hvor der bliver etableret et forhandlernet i de større byer på Fyn og i Jylland. For det er vigtigt at kunne handle lokalt. Og den holdning holder stik. I slutningen af 1970’erne består NTI af 26 medarbejdere med en årlig omsætning på 10. mio. DKK. 

Men slutningen af 1970’erne bringer også noget andet med sig: For første gang bliver vi introduceret til et CAD-program udviklet af HP på en messe i Hannover; en teknologi som viser sig ikke blot at være en døgnflue, men fremtiden.  

Og vi er selv begejstredeFagre nye verden bliver tegnet på computerstyrede maskiner”, skriver vi til vores kunder. NTI tager første skridtet fra leverandør af lavteknologiske til højteknologiske produkter og løsninger.

Fortsættelse følger … 

Du vil snart kunne læse fjerde blogartikel om NTI, som dækker årene 1980 – 1990. I mellemtiden kan du danne dig et overblik på tidslinjen, som dækker hele NTI’s historie og de vigtigste milepæle i vores 75 år i byggebranchen og industrien.