Skip to main content Search Basket

Skal du arbejde med Molios beskrivelsesstruktur 2.0?

Byggeri
NTI CONNECT – SPECS understøtter det fuldt ud
 

Afholdt: Den 14. september 

Varighed: 60 minutter

 

Skal jeres organisation også til at arbejde med Molios beskrivelsesværktøj 2.0?

Så kig med på dette webinar, hvor vi introducerer nogle store nyheder til vores beskrivelsesværktøj: NTI CONNECT – SPECS. Med den nye version af SPECS er den nye beskrivelsesstruktur 2.0 fra Molio nu fuldt understøttet.

Dette betyder at du nemt vil kunne implementere den, da NTI CONNECT - SPECS hjælper dig med at holde struktur på beskrivelsesdokumenterne samt de nye dokumenttyper, der indføres.

Desuden har vi gjort en del af funktionerne i SPECS gratis. Med en digital platform som SPECS undgår du den manuelle proces med at lære at holde styr på de forskellige nye dele af den nye beskrivelsesstruktur. Sagt på en anden måde: Vi har gjort det hårde arbejde for dig.

Så nu får du uden ekstra omkostninger mulighed for at få digitaliseret beskrivelsesprocessen og være bedre rustet til fremtidens behov. Hvis du ønsker at digitalisere din proces yderligere, så kan du uden at skulle konvertere noget, hurtigt få adgang til features i den betalte version og du kan derfor fortsætte dit arbejde uden afbrydelser.

Derudover kan du få glæde af den sammenhæng som skabes i projektet med NTI CONNECT - PARTS, hvor data fra bygningsmodellerne gøres tilgængeligt for alle og kan kobles direkte til beskrivelserne i NTI CONNECT - SPECS. Vores integration til BIM 360/Autodesk Docs gør endvidere, at du kan interagere direkte med bygningsmodellerne ved at få vist, hvor en bygningsdel findes i bygningsmodellen.

Agenda:

  • Indledning v. divisionschef i BYG, Mark Peter Rockall
  • Få gratis adgang til en del af NTI CONNECT – SPECS v. Head of Business Development, Michael Sebbelin Porskær
    • Hvordan får jeg adgang?
    • Hvilke funktioner er gratis?
  • Molio fortæller kort om den nye beskrivelsesstruktur, Beskrivelsesværktøj 2.0 og mulighederne ved at arbejde digitalt med beskrivelser.
  • Produktejer, Simon Fiele, gennemgår nye features i NTI CONNECT – SPECS, og viser dig, hvordan de passer ind i dine arbejdsgange.

Q&A: Michael og Simon besvarer alle dine spørgsmål

 

Målgruppe

Webinaret er målrettet alle i byggebranchen.

Få adgang her

Den nye version af NTI CONNECT - SPECS indeholder blandt andet disse forbedringer:

Vi har gjort den del af SPECS gratis, således du uden ekstra omkostninger kan komme til at arbejde med den nye beskrivelsesstruktur og levere projekterne i moliospec-filformat. På denne måde bliver det muligt at komme væk fra et workflow i Word og PDF og få glæde af at arbejde med et dedikeret værktøj der understøtter beskrivelsesprocessen.

Det nye filformat er nu understøttet i en opdateret version ved import og eksport, hvor det er muligt at eksportere og importere et helt projekt med alle beskrivelser.

Det er en stor fordel at referencer (til normer, standarder, vejledninger mv.) i den nye beskrivelsesstruktur nu ikke ligger som en del af beskrivelsesdokumenterne, men som en selvstændig del, således opdatering er langt nemmere. Det er nu muligt at få vist referencelister i SPECS, således man kan finde relevante referencer når man udarbejder beskrivelserne. Hvis referencedatoen ændres, opdateres referencelisten automatisk fra Molios API.

Det er nu muligt at oprette afledte dokumenter på projekterne, således det på projektet er muligt at have beskrivelser der relaterer sig til en projektfællesbygningsdelsbeskrivelse. Molio har følgende eksempel i ”S001 Beskrivelsesanvisning – struktur” om projektfællesbygningsdelsbeskrivelser:

Eksempel

Der anvendes eltavler indenfor en række forskellige entrepriser. For at sikre ensartethed i, hvorledes eltavler udformes kan der på byggesagen udarbejdes en projektfælles bygningsbeskrivelse, der angiver de almene specifikationer for eltavler.

Vil du vide mere?

Så kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder

Mark Peter Rockall

Divisionsdirektør i Bygdivisionen

+45 44 35 07 57