Skip to main content Search Basket

Se de 5 største nyheder i Solibri

Byggeri

Arbejder du i Solibri?

Og vil du gerne have et hurtigt overblik over de nyeste funktioner i den seneste version?

Så læs med her, hvor vi præsenterer dig for de 5 vigtigste.

 

Den seneste release af Solibri Office indeholder flere mærkbare nyheder, som har betydning for dit daglige arbejde i softwaren og dine arbejdsgange. Her tager vores Project Manager og Solibri-ekspert, Max Thorup Due, dig igennem de 5 vigtigste, så du har de bedste forudsætninger for at navigere i den seneste version.  

Hvem kan du møde i artiklen?

Max Thorup Due

MTD-3.png

Project Manager i NTI A/S.

Læs mere om Max her

#1: IDS

I den seneste version af Solibri kan du nu stifte bekendtskab med integrationen af IDS (Information Delivery Specification). Og det kommer til at have en afgørende betydning for dit arbejde med at kvalitetssikre og kontrollere dine BIM-projekter. IDS er kort fortalt en ny standard initieret af buildingSMART, som præsenterer en mere nytænkende tilgang til deling af krav og standarder. Ved hjælp af IDS er det fremover muligt, for fx en BIM Manager, langt hurtigere at sikre, at de designede bygninger i projekteringsfasen opfylder de nødvendige krav.

  

Hvad er IDS helt kort fortalt

En IDS er en formaliseret leverancespecifikation omdannet til XML (Extensible Markup Language).

I det viste eksempel herunder ønsker man at sikre, at alle vinduer i et projekt overholder en navngivning/typekodning, som specificeret i BIM7AA. Ved at tjekke denne IDS op imod en given IFC-fil ved modtagelse, kan du sikre, at de aftalte egenskaber og værdier findes i de modtagne filer. Derved spilder du ikke tid med at undersøge dette efterfølgende.

Selvom IDS kan bruges til at specificere enhver form for data i byggeindustrien, fungerer det bedst på data, der er struktureret i henhold til IFC-standarden (citat: buildingSMART).

Som det ses i eksemplet (i linjen 'specifikation'), kræver denne specifikation, at der er mindst ét objekt som dette i modellen. Der står også, at dette krav stilles til både IFC 2x3 og IFC 4. Anvendelsesdelen af denne IDS angiver også 'IFCWINDOW'. Dette er en IFC-entitet.

Selvom specifikationen kan bruges til ikke-IFC-data, har IDS en naturlig og logisk anvendelse med IFC. Dette kan også ses ved opdelingen mellem attributter og egenskaber.

integration-sharepoint-and-onedrive.png

#2: Integration til SharePoint og OneDrive

Med integrationen til SharePoint og OneDrive er dine muligheder for at administrere og redigere projektfiler blevet væsentlig forbedret. Helt præcist betyder det, at du nu kan åbne en række filer, herunder IFC, SMC, PDF og DWG, som alle er gemt på SharePoint eller i OneDrive, direkte i Solibris løsninger. Efterfølgende kan du igen gemme dine filer på SharePoint og OneDrive. Det er med til at sikre, at dine data løbende er synkroniseret, opdaterede og tilgængelige på tværs af platforme.

#3: Træk og slip dine properties i ”info-vinduet”

Med udgangspunkt i den første introduktion af ”træk-og-slip-funktionen” i den forrige version af Solibri, hvor du blot kan trække og slippe filer til Solibri, er funktionaliteten blevet markant forbedret i denne release. Derfor kan du nu vælge properties i ”info-vinduet” og trække dem til ”Filtering”, ”Classification” samt ”Information Takeoff” (ITO). På denne måde kan du hurtigt udfylde filtre, oprette nye klassifikationer og ITO’er.   

#4: Forbedrede filtreringsmuligheder på IFC-niveau

Den seneste version af Solibri introducerer også avancerede filtreringsmuligheder på IFC-niveau. Helt præcist kan du nu ubesværet gennemse og vælge fra en omfattende liste af tilgængelige IFC-typer. Samtidig kan du også sortere disse typer ud fra IFC-versioner – fx IFC2x3 eller IFC4 – eller endda sortere dem alfabetisk. Og for at sikre, at filtreringen er så strømlinet og relevant som muligt, er der nu også inkorporeret en funktion, der udelukkende lader dig vælge blandt de IFC-typer, der er aktuelle i den indlæste model.     

filtering-ifc-level.png

right-click-in-info.png

#5: Højreklik for hurtige handlinger i ”info-visningen”

Som bruger kan du i denne release også drage fordel af nye og hurtigere genveje ved højreklik, når du fx kigger på en egenskab eller attribute i ”info-vinduet”. Følgende højreklik-funktionaliteter er nu tilgængelige:   

  • Create New Classification: Opretter øjeblikkeligt en ny klassifikation ved hjælp af den valgte komponent, egenskab eller attribute.
  • Create New Information Takeoff: Genererer nye ITO’er, der integrerer den valgte komponent, egenskab og værdi.
  • Add to Filtering: Tilføjer hurtigt komponent, egenskab og værdi til din filtrering. Herefter vises filtreringen med de tilføjede elementer.

Vil du vide mere?

Vi håber, du har fundet inspiration til, hvordan du kommer i gang med de forskellige nyheder i Solibri.

Hvis du gerne vil vide mere, kan du finde yderligere inspiration nedenfor.