Skip to main content Search Basket

Autodesk University 2022 med industri-briller på

Plant og proces Industri og design

NTI var på plads, da Autodesk afholdt deres store event ”Autodesk University” i New Orleans, USA, i slutningen af september, 2022.

Hvert år samler Autodesk University over 10.000 deltagere fra hele verden og inviterer på tre dage pakket med inspirerende indlæg og muligheder for at blive klogere på, i hvilken retning Autodesk og branchen bevæger sig. 

I år var NTI bl.a. repræsenteret af Rene Dyrup Jensen, konsulentchef for industrisegmentet. Her kan du blive klogere på Renes take-aways og tanker fra turen. 

Sammensmeltning af brancherne 

På Autodesk University indledte Autodesks CEO, Andrew Anagnost med at sætte fokus på nødvendigheden af at nedbryde siloerne mellem fagfolk og brancher - og ønsket om at udvikle løsninger, der understøtter dette:    

“Our industries are embracing digital tools, but too often, people remain siloed in their respective jobs with disconnected processes, burdened by data that is not as useful as it could be,” said Andrew Anagnost, Autodesk president and CEO.  

“The time is now for our customers to fully realize the benefits of digital transformation. Our Autodesk cloud capabilities will empower the innovators and creators we serve to be more productive, and more profitable.” (Kilde: adsknews.autodesk.com) 

Autodesk præsenterede videre, at Forge-platformen, som tilbyder API'er og tjenester, skifter navn til ”Autodesk Platform Services”. Med denne service kan processer, arbejdsgange og integrationer nu forbindes på tværs af Autodesks tre cloud-baserede brancheplatforme.

De tre brancheplatforme er:  

  • ”Forma” (Architecture, Engineering & Construction), 
  • ”Flow” (Media & Entertainment)
  • ”Fusion” (Design & Manufacturing)

Rene genkender tendensen: ”Tendensen de sidste par år har netop været, at byggeriet og industrien overlapper hinanden i stigende grad. Og den tendens ønsker Autodesk at afspejle i deres løsning. Man er blevet mere bevidst om mulighederne for at udnytte data på tværs af de to vertikaler. ” 

Rene fortsætter: 

”I NTI hører vi ofte fra danske virksomheder, der efterspørger muligheden for fx at kunne udveksle data. Ønsket er at eksportere en bygning ind fra Revit og over i Inventor, hvor fx procesudstyr placeres, så det sikres, at layoutet er korrekt. Herefter kan den opdaterede Inventor-model sendes retur til Revit, så der kan arbejdes videre.”  

Autodesk har gennem flere år arbejdet på dette koncept og over flere versioner tilføjet nye muligheder for en bedre og mere intuitiv udveksling mellem de to brancher. Teknologien har nu en modenhed, som gør den meget interessant og brugbar for mange brancher inden for de to vertikaler.

Autodesk Construction Cloud som samarbejdsplatform

Mantraet fra Autodesk er netop ”samarbejde”, og Autodesk ACC (Autodesk Construction Cloud) er platformen, hvor data udveksles på tværs af vertikalerne. ACC-cloudplatformen sørger for at eventuelle ændringer, der er lavet på 3D-modellen i Inventor eller Revit, automatisk kan opdateres med ACC som bindeled. Det gør det derfor nemmere at samarbejde på tværs af brancher via cloud. 

Rene uddyber: ”Problematikken er, at når du sidder og tegner i Inventor og laver maskinkonstruktion, så tegner du meget mere detaljeret end i Revit. Du er helt nede i bittesmå kuglelejer på et rullebånd. Det er der slet ikke behov for i Revit, hvor det mere handler om at sikre, at der er plads til det, man har udviklet i Inventor.  

Inventor har i dag allerede en funktion, der hedder ”Simplify”, som giver dig muligheden for at simplificere Inventor-modellen inden den overføres til Revit. Udfordringen er så at simplificere 3D-modellen på en tilfredsstillende måde, så den er anvendelig, når den eksporteres til Revit.

Muligheden for udveksling mellem de forskellige brancher i Architecture, Engineering & Construction (AEC) og Design & Manufacturing (D&M) er en anden problematik. Dette er også et område, der har flyttet sig markant. Behovet for udveksling af data mellem fx producenter af varer til byggebranchen, som vinduer, trapper osv. til arkitekter og rådgivere, er stort. Ligeledes den anden vej, hvor bygninger deles med virksomheder, der fremstiller fx procesudstyr.

 Dette er nu muligt med ACC-platformen.

Product Lifecycle Management er næste skridt 

Et andet fokuspunkt på Autodesk University var ”Product Lifecycle Management” (PLM). Autodesks svar på PLM hedder Fusion Manage og har gennem flere år været en del af produktporteføljen fra Autodesk.

Fusion Manage beskæftiger sig som udgangspunkt med seks fokusområder:

  • Kvalitetsstyring
  • Ændringsstyring
  • NPI/NPD-projekter
  • Produktstyring
  • Varer, styklister og dokumentation
  • Leverandørsamarbejde

Danske virksomheder har for længst indset nødvendigheden af at digitalisere og automatisere deres processer. Det følgende niveau er nu at transformere de automatiserede løsninger, så de understøtter de processer, der går på tværs af afdelinger og platforme.

 Det er ikke nok at lave en enkelt lille løsning til den enkelte problematik. Det er i stedet nødvendigt at arbejde med transformationen i alle virksomhedens led. Gennem mange år har NTI implementeret automatiserede løsninger med integrationer mellem fx PDM og ERP, så ingeniøren i udviklingsafdelingen fx kan bruge Vault til at overføre styklister til ERP-systemet. 

 Rene uddyber: ”Jeg talte med en større dansk virksomhed, der i mange år har haft integration mellem deres ERP-system og Autodesk Vault Professional. De ønskede at kunne spærre en vare i ERP-systemet, når en tegning skulle udtages til revision.  Det var ikke et problem at lave en løsning, der kunne løse problemet, men hvad med alle de mennesker, der bliver påvirket af spærringen?  

Hvad med kvalitetschefen? Skal han kunne godkende ændringen først? Hvad med servicebilerne og lageret? Må de bruge den nuværende reservedel? Hvad med after sales? Må de sælge reservedelen eller skal de vente på den nye version?   

Der opstår potentielt en masse afledte udfordringer, og det er her PLM-systemet virkelig har sin berettigelse ved at optimere samarbejdet mellem virksomhedens løsninger ved hjælp af ændringshåndtering.” 

Fejlbehæftet rapportering, manuel håndtering af vigtige data og endda dobbeltindtastninger af data i forskellige systemer er noget, mange virksomheder kan genkende – især de steder, hvor Excel og Stifinderen stadig er det primære værktøj til datahåndtering.

Rene afslutter:

”Det er mennesker, der bruger de her systemer, og derfor er det vigtigt at have et intuitivt PLM-system der håndterer processer på tværs af virksomheden. Det er ikke længere nok med et Excel-ark. Det går ikke længere, at fx ERP-systemet er en ø-løsning i sig selv. Transformationen fra automatiserede ø-løsninger til integrerede processer er til gavn for hele virksomheden, der pludselig får muligheden for at sætte turbo på rentabiliteten i samtlige led fordi beslutningstagerne får et overblik og alle arbejder ud fra det samme udgangspunkt.”

PLM er noget Autodesk og NTI satser på, og har som hovedfokus de kommende år. Og det er naturligvis også noget, vi kommer til at dykke ned i den kommende tid.  

 

Bliv klogere på PLM her: 

Rene Dyrup Jensen

Konsulentchef i Industridivisionen

+45 76 42 41 63