Skip to main content Search Basket

Opgaven skal ikke bare løses – den skal løses smart

Industri og design

TMP Teknik og Service ligger i Kattrup mellem Skanderborg og Horsens. Herfra serviceres industrikunder med alt fra design til fremstilling af prototyper på CNC-maskiner.

Vi har talt med ejeren Torben Malmros Pedersen om, hvordan firmaet anvender hele industripakken fra Autodesk: Product Design & Manufacturing Collection. Hvor de fleste kun anvender AutoCAD og Inventor, anvender TMP Teknik og Service en meget større del af pakken.



 

 

 

Hos TMP Teknik og Service anvendes blandt andet AutoCAD, Factory Design, Inventor, Inventor CAM, Vault og NTI FOR INVENTOR.

Når du får en kundehenvendelse, hvordan starter du så op?

Jeg starter med at tænke opgaven igennem. Der kan være tale om meget forskellige projekter. Det kan alt fra robotværktøjer til design af lamper. Jeg fokuserer meget på, om de emner der indgår i designet, kan produceres på egne maskiner, eller om det skal laves eksternt. Herefter går jeg i gang med at detailplanlægge og designe. Hvis jeg skal producere delene i projektet, efter min kunde har godkendt designet, laves der CAM-programmer til CNC-maskinerne på de filer, der er i projektet. Hvis der indgår plade og rør, der skal laserskæres, genereres der DXF- og Step-filer til underleverandører.


Hvordan tilgår du og kunderne data?

Optimalt set går jeg direkte på kundernes system via VPN. I disse situationer ringer kunden blot med en opgave, og jeg går direkte på deres data. Dermed undgår vi, at der skal sendes filer frem og tilbage – med de fejlmuligheder, der kan opstå. Data findes kun findes ét sted – hos kunden.

Alternativet er at anvende Dropbox, hvor jeg og kunden har adgang til at redigere. Det at sende data frem og tilbage er i min verden helt forkert. Man skal altid arbejde på det nyeste. Ellers beder man om at der opstår fejl, når man forsøger at fortolke 2D eller 3D-tegninger. Man skal arbejde på én og samme datagrundlag. Altså et helt optimeret workflow, hvor man afgør, hvem der skal have hvad – og hvorfor. Og det giver Autodesk PD&M Collection mulighed for.


Hvilke fordele har du i forhold til at løse opgaverne for kunderne?

Mange af de personer, som sidder hos mine kunder, har ikke den maskinerfaring, som jeg har. De har deres styrke i design-delen. Ved at ændre nogle småting, kan man optimere produktionen. Digitaliseringen gør, at det er blevet meget nemmere at arbejde på de samme data. Frem for at arbejde med fx STEP-filer, går jeg direkte på de fælles data og laver opdateringerne. Hvis kunden efterfølgende kommer tilbage med ønsket om en ny udgave, skal jeg blot gå ind på de fælles data og regenerere CAM-koderne på filen og fræse eller dreje de nye emner.

Pakken fra NTI er årsagen til, at jeg kan have den virksomhed, jeg har. Jeg føler faktisk ikke, at jeg har nogen begrænsninger.

Torben Malmros Pedersen, TMP Teknik og Service

Hvilke begrænsninger føler du, du har i forhold til den pakke du har?

Jeg føler faktisk ikke, at jeg har nogen begrænsninger. Når jeg får en opgave, har jeg hele paletten til både at lave styrkeberegning og analysere - samtidig med at jeg kan sige, hvor lang tid det vil tage at bearbejde emnet. Altså kan jeg lave et færdigt grundlag til mine samarbejdspartnere.


Hvor ser du den største fordel for dig, med den pakke du har?

Pakken fra NTI er årsagen til, at jeg kan have den virksomhed, jeg har. Uanset hvad jeg skal lave, gør pakken det muligt for mig at lave alt fra design til CAM-programmer, styklister, dokumentation og så videre. NTI FOR INVENTOR giver et fantastisk overblik med hensyn til hvad, der er genereret og dermed datasikkerhed.

 

Om TMP

TMP Teknik og Service ligger i Kattrup mellem Skanderborg og Horsens. Herfra serviceres industrikunder med alt fra design til fremstilling af prototyper på CNC-maskiner. Firmaet anvender blandt andet Autodesk Product Design & Manufacturing Collection, Autodesk Vault og NTI FOR INVENTOR. Desuden råder firmaet over udstyr til udvikling af prototyper.

 

Kontakt

Kontakt os gerne og hør mere om, hvad vi kan tilbyde for netop dig. Måske har du brug for mere end AutoCAD/AutoCAD LT?

Per Dissing-Larsen

Divisionsdirektør i Industridivisionen

+45 76 42 41 14