Ti år i NTI kan Vibeke indtil videre skrive på CV’et. Ti år, som har været dedikeret til Facility Management-området, og hvordan du som kunde med fordel kan digitalisere dine indsatser og derved opnå en bedre økonomi og mere effektiv styring af dine ejendomme.
”Størstedelen af min tid går med at hjælpe og understøtte dig som kunde – potentiel som nuværende – og løse de udfordringer, du nu oplever. Det er alt fra digitalisering og de mange gevinster, der følger med, til snakke om IKT-aftaler, samling af data som tegninger og tegningsmateriale osv.”
For netop med store mængder data i administrationen af ejendomme er det nødvendigt at have effektive arbejdsgange, arbejdsmetoder og værktøjer, der sikrer overblik og kontrol.
”Det er altid spændende at besøge dig som kunde på din hjemmebane og høre om de udfordringer, I oplever. Jeg sætter en stor ære i at give kvalificeret sparring og rådgivning og have de her faglige snakke om, hvordan du kommer videre. Det finder jeg ekstrem interessant og givende.”
Du kan også møde Vibeke på LinkedIn.