5 spørgsmål til Lasse Lind, arkitekt og partner i GXN

maj 2020

Lasse Lind var en af vores keynote speakers på BIM Universe 2020, som vi desværre har været nødsaget til at aflyse grundet covid-19. Lasse har dog takket ja til, at vi gerne må stille ham 5 aktuelle spørgsmål om fremtiden i byggeriet, som dækker emner som bæredygtighed og cirkulær økonomi. Så læs med her.

Lasse er partner i GXN og har en særlig viden om bære-dygtige løsninger og indgår i flere af 3XN og GXN’s væsentlige forsknings- og bygningsopgaver. Han har været en drivende kraft i at integrere bæredygtige strategier i projekter som Sydney Fish Market med særligt fokus på stærke design koncepter, ny grøn teknologi og cirkulær økonomi. Du kan lære GXN bedre at kende her.

#1: Hvordan ser fremtiden i byggebranchen ud?

Overordnet set er byggebranchen synonymt med en stor kompleksitet. Og jeg ser kun, at den kompleksitet stiger yderligere i fremtiden. Det forudsætter, at vi har et øget fokus på vores tilgang til viden – for hele byggeriet er afhængig af vores evne til at inddrage den enorme mængde viden, som er en af grundpillerne til at kunne levere god byggerådgivning i dag.

Derfor ser jeg særligt to markante tendenser:

En stigende konsolideringstendens. I dag stiller kunderne større og større krav til de rådgivende parter i byggebranchen, som også er påvirket af vanskeligere forretningsvilkår. Det kalder på konsolidering for at sikre dynamik og vækst.
Større specialisering for at sikre know-how, innovationskraft og kompetenceløft inden for helt konkrete områder i byggeriet.”

#2: Byggebranchen står overfor enorme klima-udfordringer. Hvordan medvirker branchen til at skabe et mere bæredygtigt samfund i Danmark?

”Bæredygtighed i byggebranchen udspiller sig i fremtiden på mange måder. Hovedsageligt gælder det dog om at skabe en øget forståelse for den værdikæde, som byggebranchen er en del af – og tænke cirkulært. Fra idé, valg af materialer og første spadestik til selve byggeprocessen, færdigt byggeri og den efterfølgende drift. Her ser jeg især fire aktuelle overvejelser, vi skal gøre os:

Helt grundlæggende handler det om materialer: Hvilke materialer bruger vi? Hvor kommer de fra? Hvordan anvender vi dem? Og hvordan påvirker de klimaet?
Derudover er der hele snakken om brugen af råstoffer i byggebranchen, hvor vi formodentlig står overfor en stor omstilling. For hvad sker der, når vi løber tør for ressourcer som sand, grus og ler, hvor byggeaffald bl.a. kan være en fremtidig løsning? Hele tankegangen om, hvordan vi udvinder råstoffer og skaber en mere effektiv styring af den måde, vi bruger ressourcer i byggeriet. Det handler om at sætte fokus på, hvad vi bygger af, og hvordan det kommer til at påvirke måden, vi bygger – og overordnet set lever på.
Et andet væsentligt parameter for fremtiden er evnen til at vurdere, hvor tilpasningsdygtige og robuste vores bygninger er i forhold til de forandringer og ændringer, der kan opstå. Måske der er behov for at omdanne en tidligere kontorbygning til almene boliger? Vi skal derfor gøre os mere umage med at tage udgangspunkt i, at bygninger skal kunne rumme mange forskellige behov i hele bygningens levetid.
Sidst, men ikke mindst, skal vi også i højere grad være bedre til at vurdere, hvordan de bygninger, vi skaber, performer. Hvor meget energi bruger de? Hvor meget vand bruger de? Hvor godt et indeklima har de? Bliver de udnyttet optimalt? Og hvordan optimerer vi på de her parametre?”

#3: Kan du give eksempler på, hvordan 3XN arbejder med at indarbejde nye og mere bæredygtige tilgange i praksis?

”Overordnet set kan man sige, at byggebranchen er præget af mange risikobaserede omstændigheder – stramme tidsplaner, økonomiske faktorer osv. Derfor er det også en branche, som er svær at innovere. Men vores tilgang er fokuseret på at udvikle i kontrollerede rammer og miljøer, hvor vi kan tillade os at teste tingene grundigt igennem og lære af vores fejl.

I GXN adskiller vi os i forhold til mange andre tegnestuer, da ca. 50% af vores tid er dedikeret til forskningsprojekter. Den viden, vi opdyrker i vores forskningsprojekter, bringer vi så videre med over i vores arkitekturpraksis og ud i et kommercielt setup, når vi mener, at tidspunktet er rigtigt.

Seneste forskning har bl.a. inkluderet at undersøge tilgangen og den teoretiske mulighed for at bygge på en måde, som i fremtiden gør det muligt at skille en bygning ad og efterfølgende genbruge materialerne uden, at de taber værdi. Fokus er stort på dette område i GXN lige nu, og vi har flere projekter dedikeret hertil. Derudover er det også en dialog, vi allerede nu tager med bygherre i de konkrete projekter: Hvordan vi omsætter de her tanker til at designe mere bæredygtige bygninger med en langt længere levetid og brugbarhed.

Jeg synes, det er vigtigt, at branchen i helhed skaber et mere udviklingsorienteret fokus. Vi skal ikke være bange for at prøve ting af. Det gælder om at få defineret nogle forsøgsprojekter, hvor det er okay at træde lidt mere ud af rammen for normal byggepraksis med henblik på at få undersøgt nye metoder og tilgange til byggeriet.”

#4: Hvad kræver fremtiden af nye kompetencer i forhold til design, samarbejde og udførelse?

”I min optik er tværfaglighed et nøgleord; vi har brug for at inddrage flere forskellige fagligheder i byggeriet for at lykkes, og vi skal have et højt vidensniveau allerede tidligt i byggeprocessen baseret på de store mængder af relevante data, vi kan tage ved lære af, og som er medvirkende til at skabe langt bedre byggerier. I GXN har vi fx både dataspecialister, en antropolog og en adfærdspsykolog tilknyttet for at styrke tværfagligheden.

Derfor forudser jeg, at vi i fremtiden rent kompetencemæssigt skal være dygtige til at benytte simuleringsværktøjer allerede i designprocessen. Et helt konkret eksempel er mikroklima og vigtigheden af at udnytte specifikke data om vind og vejr og den påvirkning, det har på området, vi arbejder i og det konkrete byggeri, vi udfører. Vind og vejrforhold spiller fx ind i forhold til bygningens placering og orientering på byggegrunden, og hvordan facaden skal tage form for at opnå de ønskede dagslysforhold. Men det handler også om flow af mennesker. Har rummene de rigtige dimensioner i forhold til det antal mennesker, vi forventer, så vi skaber de optimale forhold til de konkrete behov?

Derudover er en af de ting, vi arbejder meget med i GXN, hele spørgsmålet omkring digital design, som tager udgangspunkt i at undersøge, hvad hele den digitale revolution gør ved måden, vi bruger rum på og er sammen på – og hvordan det i sidste ende påvirker arkitekturen i praksis. En ting er, at vi kan måle, hvor folk opholder sig; men hvordan er helhedsindtrykket? Og hvordan er oplevelsen af at være i en bygning eller et helt specifikt rum?

Som arkitekter har vi gode fornemmelser for, hvad der hitter rent arkitekturmæssigt. Men når det kommer til stykket, har vi meget lidt empiri, som fortæller, hvad der rent faktisk får mennesker til at føle sig godt tilpasse i rum og bygninger. Der ligger et stort arbejde i at skabe mere præcise data på netop dette område og udforske sammenhængen mellem rum, de sociale omgangsformer vi har og de relationer, vi skaber i bygninger. Det er ikke studeret særligt meget – og her kan vi i fremtiden vinde meget ved øge vores forståelse for de mere adfærdsmæssige mønstre ved indsamling af data fra eksisterende bygninger.”

#5: Hvad er dine tre bedste råd til fremtiden for at være succesfuld?

”For, at vi i fremtiden kan være succesfulde, mener jeg, at tre parametre bliver skelsættende, og som også tager udgangspunkt i nogle af udfordringer, vi allerede har vendt og drejet. Derfor:

Tænkt cirkulært.
Brug data intelligent.
Og husk det handler om mennesker.”