Skip to main content Search Basket

Digitalisering - Hvor langt er du?

Industri og design

Det kommer næppe som en nyhed, at digitalisering er vitalt, når det kommer til din virksomheds mulighed for at innovere, vokse og i det hele taget overleve i en verden i forandring.

Derfor står digitalisering – og dermed effektivisering og automatisering af rutiner - højt på dagsordenen hos rigtigt mange danske virksomheder. Digitalisering af værdikæden er med til at skabe overskud og giver et økonomisk spillerum til at være nyskabende på et tidspunkt, hvor de fleste virksomheder bliver udfordret globalt.

Mere end software

Digitale processer, tjenester og produkter har eksisteret længe, så ikke noget nyt her. Men digitalisering handler om meget mere end kun software og IT - digitalisering har en afgørende indvirkning på både forretningsmodeller, organisationsopbygning og designprocesser.

Det betyder, at en god digital strategi ikke isoleret fokuserer på softwareløsningen, men i stedet tager højde for alle aspekter af forretningen – fra informationsflow og ledelse i virksomheden, udvikling af kunderelationer på en digital platform, til mennesker og deres omstillingsevne.

Digitaliseringens store indvirkningsflade er også det, der gør det svært at forholde sig til - hvad vil det i praksis sige at være digital organiseret? Og hvordan sikrer du, at din virksomhed ikke falder bagud i et globalt landskab, der nogle gange kan føles som et digitalt kapløb hen mod den mest omkostningseffektive, innovative og tidsbesparende førerposition.

attention icon

Videoen er ikke tilgængelig

For at se denne video, skal du acceptere marketing cookies.

Det gør du her - derefter skal du genindlæse siden

The Future of Making Things – 5 søjler

Lad os zoome lidt ud ved at gøre brug af de fem søjler Autodesk bruger i deres løsningsstrategi til at beskrive begrebet "the Future of Making Things" (FoMT). I en digital transformation skal man (groft skåret) have fokus på disse fem hovedområder:

 

  1. Mass Customization: Konfiguration og standardiseringskoncepter muliggør hurtig og omkostningseffektiv levering af løsninger, der er skræddersyet til kundernes behov.
  2. Collaborative Design: Udnyt og bliv inspireret af samarbejdet uden for din virksomhed og sørg for at engagere dine kunder tidligere i processen, mere dybdegående og oftere.
  3. Flexible Manufacturing: Udvikling af fleksible produktionsenheder så I hurtigt kan tilpasse og omstille produktionen til ændringer i efterspørgsel - og rentabelt levere kundetilpassede produkter og udnytte cloudbaserede underleverandører.
  4. Richer Customer Experience: Sørg for at tilbyde en intuitiv, dybdegående produktkonfiguration og produktionskapacitet, så du skaber en optimeret købsoplevelse til dine kunder.
  5. Connected Services: Udvid den umiddelbare værdi for dine produkter ved at tilbyde integrerede og forbundne løsninger. Få indsigt i hvordan dine produkter performer og bliver brugt af dine kunder.

 

Digitalisering af værdikæden – hvor langt er du?

For at nå i mål med en succesfuld digital transformation er det nødvendigt at investere i relevant teknologi, de rette menneskelige ressourcer, kompetenceudvikling, og have fokus på ovenstående fem områder. Kan du allerede sætte kryds ved alle områder er du rigtigt godt på vej. Er du i tvivl om, hvor langt din virksomhed er med på de forskellige områder, og hvor du skal sætte ind for at være forrest i feltet, kan du tage testen fra Autodesk herunder.

Kontakt

Jeg tager gerne imod kommentarer og spørgsmål.

Per Dissing-Larsen

Divisionsdirektør i Industridivisionen

+45 76 42 41 14